Copenhagen Cooking – Vesterbro Vinstue
23/06/2015
Julefrokost
23/09/2015

Copenhagen Cooking – Ravnsborg Vinbar

Sommeren står for døren, og det samme gør ferie, sol, strand og afslapning. Det er alt sammen skønt, men vi mener, det er vigtigt at have noget at se frem til, når ferien er forbi og sommeren går på hæld… altså sidst i august (hvis du skulle være i tvivl).

Ravnsborg Vinbar inviterer sammen med Copenhagen Cooking til middag med fokus på friske nordiske råvarer tilsat en god gang nørrebrosk nærvær, når det er bedst.

Middagen finder sted fra d. 21.- 29. august.
Billetter koster 295,- pr. snude og købes her.

Lad bare mobilen blive hjemme (eller om ikke andet i lommen), for denne middag står i nærværets tegn. Her snakker vi øjenkontakt med hinanden, tjeneren, den hemmelige elsker og måske endda naboen. For hvorfor ikke invitere din nabo på middag? Den vilde nordiske fauna er som altid i fokus på Ravnsborg Vinbar, men til denne anledning har vores svenske køkkenchef gjort sig ekstra umage med at få menuen til at gå op i en højere enhed.

Planen er ligetil:

– Friskkogte krebs med emulsion af krondild og citron

– Terrin af fasan med bagte blommer og fermenteret hvidløg

– Helstegt kølle af dansk/svensk sommerbuk med smørstegte kantareller, voksbønner og råkogte danske kartofler

– Valnøddekage bagt med lynghonning fra Kronoberg Län, Tisvilde hyben og vaniljemarmelade
BESTIL BILLET HER.

  Tilmeld nyhedsbrev...
TILMELD NYHEDSBREV...

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig opdateret omkring maden, vinen og events.

×