Tirsdagsfavorit: Rimmet Kammusling
22/09/2015
Dining Week 2016
18/01/2016

Interview: Rhône-dalens danske vinmager Rune Elkjær

Rune Elkjær arbejdede som sommelier på restauranten Kommandanten og efterfølgende som vinimportør for sit eget firma Norma Import, inden han i 2010 fulgte sin drøm og tog springet ud i vinproduktionens verden i det sydlige Côtes du Rhône i Frankrig.
Her har han de sidste fem år fremtryllet saftige og utraditionelle rhônske dråber, som han blandt andet sælger til Danmark, Belgien og Japan.

D. 22. oktober slår han et smut forbi Vesterbro Vinstue og fortæller om sine vine, alt imens I gurgler, vurderer og spiser en bid mad (mere info her). Indtil da kan I læse et interview med dagens mand i rødvinssauce her.

Hvordan gik du fra at være sommelier og vinimportør til vinmager?
De sidste år som vinimportør brugte jeg mere tid i Frankrig end på kontoret, og min interesse skiftede fra priserne til selve vinproduktionen. Jeg brugte et par år på at forberede at tage herned, og da min daværende franske kæreste fik tilbudt job i Avignon, så faldt alt pludselig i hak. Men det tog et par års research og megen snak for at finde de rigtige samarbejdspartnere. Jeg kyssede mange frøer, inden jeg fandt den rigtige, kan man sige.

Hvordan fungerer samarbejdet med vinbønderne?
For vinbønderne er det helt lavpraktisk – de skal sælge noget vin.
Jeg arbejder i kælderen hos Le Domaine Barbanot i Vaison la Romaine, som er en familiejord på 25 hektar drevet af to landmænd (normalt er man det dobbelte). De sælger deres vin til kendte købmand og altså ikke på flaske.
Da jeg ingen forudsætning har for at drive markerne, hjælper jeg kun i kælderen. Jeg lavede først en prøveblanding, og den var de to landmænd med på. Det er ellers en meget ualmindelig konstruktion, at man på den måde lejer sig ind i en kælder. Franskmændene forstår det ikke rigtigt.
Men vi har helt klare linjer: rent praktisk ejer jeg ikke noget, de står for papirarbejdet, men jeg sælger selv min vin.
Det er klart, at total frihed ville være bedre, og det søger jeg også på sigt. Jeg vil gerne have mit eget sammen med en partner en dag.

Hvordan starter man som vinmager?
Starten var svær. Dét at skabe et nyt mærke tager tid. Jeg bestemte mig for at give det fem år, og det er så der, jeg er nu, og det ser ud til at virke.
Jeg skulle lære at finde ud af, hvordan jeg skulle vinificere for at nærme mig den stil, jeg søgte. Jeg er kommet tættere på det, men bliver nok aldrig helt færdig… men mine vine er blevet mindre rustikke, end de var i starten, og det er der, jeg gerne vil hen.
Det første år var særligt udfordrende. Det var ikke alting, der fungerede, som jeg håbede, og jeg kunne ikke forstå, at tingene ikke gik hurtigere. Men det har jeg vænnet mig til i dag. Det er vinens cyklus, der bestemmer, hvornår der skal arbejdes. I dag har jeg meget mere tid, som jeg bruger på min datter. Det er en frihed, jeg nyder enormt meget.

Hvorfor valgte du Côtes du Rhône?
Det gode ved Côtes du Rhône er, at vinene er billige, og mange bønder sælger ikke deres vin på flaske. Det vil sige, at der er mulighed for at leje sig ind til en rimelig pris, og potentialet er enormt. Mange af de franske vinmagere er bundet af traditioner og vinificerer derefter, men jeg mente, at der var mulighed for at lave lettere og mindre ekstraktrige vine, da koncentrationen er der helt naturligt.
Vinen i Frankrig er meget kompleks, og der er meget forskellig vin. I andre lande er det mere enkelt. Selvom jeg er glad for Rhône, ville jeg allerhelst lave vin i Bourgogne, men markerne er dyre og Pinot Noir er en meget sart drue, så der skal man virkelig vide, hvad man laver. Det er lettere at skabe gode resultater i Sydfrankrig.

Hvilken type vin laver du?
Mit mål er at lave frugtrige og saftige vine med koncentration og dybde, og den kombination er svær. Generelt vil jeg gerne have høj syre.
Jeg gør nok tingene lidt på min egen måde, og har jo ingen vinuddannelse, men jeg er absolut heller ikke bange for at gøre tingene anderledes. Det kan give et lidt skævt, men samtidig karakterfuldt udtryk i vinene. Derfra er det en smagssag.
Jeg bruger enkeltdruer som Cinsault, der traditionelt bruges til rosé og menes at være for let til rødvin, men den laver jeg. Jeg laver også Carignan, og blandingsvine af rød og rosé, og så laver jeg en mere klassisk Côtes du Rhône, men med lavere tyngde.

Hvordan går det med vinen nu fem år efter du tog afsted?
Det går bedre og bedre. Jeg har med årene fået en bedre idé om, hvordan man gør. Den første vin, troede jeg, ville være helt fantastisk og jeg syntes, den smagte enormt godt ved første smagning, men det endelige resultat smagte ikke helt, som jeg gerne ville have det. Og det er dét, der er sjovt, og mentalt udfordrende, for man har jo kun sig selv.

Har du et godt råd til andre med drømmen om at blive vinmager?
Jeg var dum og stædig, og så havde jeg ikke noget valg. Det var dét, jeg ville, og i dag kan jeg ikke se mig selv andre steder. Min baggrund som sommelier hjalp mig til at vide præcis, hvad jeg ville lave, og så er det vigtigt at kunne smage og analysere vin både under og efter vinifikationen.
Men til andre vil jeg nok sige: tænk jer grundigt om. Det er en lang proces, så hvis man ikke er i det 100 procent, så lykkes det ikke.

  Tilmeld nyhedsbrev...
TILMELD NYHEDSBREV...

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig opdateret omkring maden, vinen og events.

×