Om

Vinstuerne består af restauranterne Vesterbro Vinstue og Ravnsborg Vinbar.

Vinstuerne har hverken et dogme eller manifest, som vi følger slavisk. Vores mission er simpel: vi serverer kvalitetsmad inspireret af middelhavskøkkenet og med fokus på den nordiske fauna. Kokkene spiller blandt de bedste på Københavns madscene. De går aldrig på kompromis med smagen, og økologi og nordiske råvarer bliver prioriteret højt.

Hertil kommer – som navnet antyder – vinen. Størstedelen af den vin, du finder på Vinstuerne, er egen-importeret. Her er lidt for enhver smag, hvad enten du er til en tung og frugtig oversøisk Malbec eller en let østrigsk Pinot Noir. Og hvis du ikke helt ved, hvad du kan lide, står din tjener klar til at hjælpe.

Vesterbro Vinstue var den første af de to restauranter. Den åbnede på Istedgade tilbage i 2011, hvor den hurtigt fandt sig tilrette i den vesterbroske ånd. Sidenhen kom lillebror Ravnsborg Vinbar til verden i efteråret 2014 som en nørrebrosk pendant til Vesterbro Vinstue.

Selvom restauranterne har hver deres lokale identitet, har de også visse fællestræk, både hvad angår indretning, mad og stemning. Vinstuerne er kendetegnede ved flabede farver, mosaik, en sæsonpræget menu serveret med et glimt i øjet og en altid kærligt guidende hånd til dem, der måtte føle sig usikre i vinens univers.