Billetterne for Dining Week er snart udsolgt, men for jer der ikke har mulighed for at deltage i madfejringen har vi besluttet os for at holde en warm-up. Vi tager nemlig prisen af vores menu så vi kan komme i det rette gastrohumør fra torsdag d. 09/02 – lørdag d. 11/02. Her serverer vi 5 retter inspireret af ingredienserne fra Dining Week og akkompagnerer menuen med lidt ekstra smagsoplevelser til den lækre sum af 300,- pr gane. Samtidig tilbyder vi at supplere retterne med fabuløse drueselektioner – hvis du altså også fristes til at komme i et vinøst humør!
Du skal blot notere pre-dining ved bordbestillingen som for Vesterbro Vinstue foregår her og for Ravnsborg her . Hvis du ikke kan vælge kan du jo prøve begge to (vi siger det ikke til nogen).
For 1100,- kommer vi igennem en seks retters mad og vinmenu, som bliver indledt med nytårtale og afsluttet med gadefyrværkeri på enten Vesterbros Istedgade eller Nørrebros Ravnsborggade.
Klik på den bydel der passer dig bedst og læs mere om, hvordan menuerne er skruet sammen.
Varmrøget rokke med appelsin & stjerneanis salat, rugbrødschips og brændt porre.Sprængt gris med rødbeder, sennepsdressing og grillet julesalat.Vildt consommé med rosenkål og kørvel.Glaseret ribbensteg med syrnet rødkål og knust kartoffel.Frugtkage med honningknas, mørk rom og kanel-is. |
Kontakt Troels på tc@vinstuerne.dk for at høre mere.
Denne uges tirsdagsfavorit på Vesterbro Vinstue er:
Rimmet kammusling med danske tangarter, fennikel og citrus.
Slå dig ned i baren, lad hvidvinen danse på tungen og fødderne hvile, mens du nyder at få maden serveret sammen med en kæk anekdote eller to.
Se resten af menuen her
Hver tredje tirsdag i måneden holder Vesterbro Vinstue og Vintage Champagne champagnemiddag på vinstuen.
Luk øjnene og forestil dig, du tager en tår af champagneglasset, du holder i hånden. Din tunge bliver mødt af en kølig og let prikkende saft. Toner af toast, smør og brændt karamel dominerer. Som du synker champagnen, stiger boblerne dig til hovedet. Og sådan fortsætter det en hel aften.
Udover de dyrbare dråber får du selvfølgelig også mad. Intet mindre end fem særligt udvalgte retter til at akkompagnere smagsindtrykkene fra de seks glas champagne. Lyder det som noget, du kunne tænke dig?
Vi kan i hvert fald ikke få hænderne ned af ren og skær panje-begejstring. De næste champagnemiddage løber af stablen:
20. oktober – køb billet her
17. november – køb billet her
15. december – køb billet her
Vi kender det jo godt alle sammen. Om end det er en fødselsdag, en afsluttet eksamen eller et måske et mindre jubilæum – vi har lyst til at fejre det med vores nærmeste, men vi orker ikke rigtig skulle stille an, bruge dagen i køkkenet eller for den sags skyld rydde op bagefter.
Men her har vi løsningen. Du kan nemlig invitere venner og familie (op til 40 personer) ned på Vesterbro Vinstue, så skal vi nok sørge for jer. Vi kan både stille an med lidt lette anretninger og nogle flasker vin, eller I kan få hele pakken med 4-retters og vinmenu – detaljerne finder vi ud af i fællesskab.
Fat tastaturet og skriv et par linjer til tc@vinstuerne.dk.
På Ravnsborg Vinbar kører udeserveringen for fuld drøn hele sommeren. Hvis ikke du er så heldig at have en altan eller en lækker baggård, så kom ned til os og mærk fregnerne pible frem, mens du spiser frokost.
Vi har sammensat en særlig sprød frokostmenu til anledningen:
– Blåmuslinger 90,-
– Varmrøget ørredsalat 90,-
– Rørt tatar 90,-
– Charcuterie 90,-
– Dagens suppe 90,-
– Dessert 65,-
Hvis vejret nu opfører sig dårligt, som det danske vejr jo desværre ofte gør, kan du enten rykke indenfor eller også tænder vi op i varmelamperne og pakker dig ind i tæpper. Vi lader os ikke kue af de danske vejrguders bitre temperament. Punktum.
Vi er blevet ung med de unge ovre på Instagram. Så hvis I gerne vil følge lidt med i, hvad vi render og laver en kvadrat af gangen, så er det der, det foregår.
På Ravnsborg Vinbar nyder de blandt andet det gode vejr udenfor. Kaffe smager bare bedre tilsat solskin og blå himmel. På Vesterbro Vinstue har de holdt endnu en vellykket Winemakers Dinner i samarbejde med Erik Sørensen Vin. Denne gang var det de franske Bourgogne-konger Bouchard Père & Fils, der kiggede forbi.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Vesterbro Vinstue er ret vilde med vin. Katten er ude af sækken, og den lader vi bare løbe frit. I stedet bruger vi vores energi på at fange så mange af vores gæsters vinnysgerrighed som muligt. Det gør vi blandt andet ved at have noget for enhver smag og noget til enhver lejlighed. Der er vine, der skal sippes og gurgles og nøje studeres, og så er der vine, man kan hælde i svælget, som var det saft. Meen vi synes nu, det er sjovt at studere dem lidt nøjere, og er der en bedre måde at gøre det på, end at få fakta leveret direkte fra kilden? Ikke rigtig i vores optik. Derfor inviterer vi fra tid til anden vinbønderne på besøg til en Winemakers Dinner, hvor de deler ud af deres viden, mens du prøvesmager og spiser lidt lækkert mad til.
I løbet af foråret har vi haft besøg af Günther Dopler fra vingården Weingut Dopler i Østrig, og så har vi haft besøg af Bouchard Père & Fils fra Frankrig. Den første er lidt af en Pinot Noir ekspert, mens sidstnævnte laver noget gudeskønt Bourgogne.
Tilmeld dig Vinstuernes Nyhedsmail, hvis du vil være på forkant med arrangementerne. Eller hold øje med vores kalender enten her eller på Facebook.
Billetterne for Dining Week er snart udsolgt, men for jer der ikke har mulighed for at deltage i madfejringen har vi besluttet os for at holde en warm-up. Vi tager nemlig prisen af vores menu så vi kan komme i det rette gastrohumør fra torsdag d. 09/02 – lørdag d. 11/02. Her serverer vi 5 retter inspireret af ingredienserne fra Dining Week og akkompagnerer menuen med lidt ekstra smagsoplevelser til den lækre sum af 300,- pr gane. Samtidig tilbyder vi at supplere retterne med fabuløse drueselektioner – hvis du altså også fristes til at komme i et vinøst humør!
Du skal blot notere pre-dining ved bordbestillingen som for Vesterbro Vinstue foregår her og for Ravnsborg her . Hvis du ikke kan vælge kan du jo prøve begge to (vi siger det ikke til nogen).
Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig opdateret omkring maden, vinen og events.
× |